Velkommen til bogsiden

KLIK HER FOR AT KØBE bogen "Når omvejen kalder"

Her kan du læse min historie om min store barndoms drøm om at blive forfatter.

Jeg fortæller min historie her, fordi det lige præcis er at udeleve drømme jeg hjælper med i mine forløb.

Min historie

En tilfældig dag da jeg var 12 år gammel, gik jeg en tur med en veninde, i min hyggelige barndoms by Dragør. Vi gik igennem et gammelt militær område, som vi i byen kaldte grus hullerne. Og der lige foran mig lå der en bog, en succesroman opdagede jeg, da jeg samlede den op. Den lå med omslaget opad, og derfor slået op på en tilfældig side. Bogen var formentlig faldet ud af en skoletaske.

Jeg begyndte at læse, og til trods for at min veninde fortsatte med at gå, stod jeg som fasttømret, for det jeg læste fængslede så meget, at jeg glemte alt om tid og sted.

Da jeg havde læst lidt, kom jeg tilbage til nuet, og opdagede at min veninde nu var flere hundrede meter foran mig. Jeg husker at jeg tænkte: ”Det er DET jeg vil med mit liv. Jeg vil skrive bøger der fængsler og giver læseren en oplevelse, som denne jeg lige har haft”.

Når jeg kigger tilbage, og ser situationen for mig, står alt stille og der er gulligt lys omkring hele mig og bogen, og jeg får en følelse af glæde.

Der skulle gå 35 år før jeg besluttede mig for at gøre min drøm til virkelighed. Eftersom jeg i mellemtiden var blevet gift, og fået et barn, skrev jeg en børnebog.

Faktisk så tog min lille familie et år ud af kalenderen, så jeg kunne udleve min drøm, skrive bøger og være kendt som forfatteren. Min mand havde også en drøm han gerne ville udleve, så det var en win-win situation.

Vi drog til Canada og boede der fra 2008-2009 og i det år skrev jeg to bøger, én børnebog: ”Familien Matte – My kommer til”, som jeg senere har udgivet, samt en bog om det at tage skridtet og rejse ud i verden for at udleve sin drøm. Den bog ligger i skuffen.

Nu her 2020 er det så den succes roman jeg hele tiden har haft i hovedet jeg ville skrive, jeg har haft fokus på. Og på 12 uger skrev jeg den roman, som jeg håber vil glæde andre, og som jeg lovede mig selv at skrive, da jeg var 12 år gammel. Den udkommer i første kvartal 2021 og du vil derefter finde et link til hvor du kan købe den herinde på siden.

Bogen hedder ”Når omvejen kalder”, og den bringer begge mine verdener sammen, da den handler om en kvinde der ender i en kidnapning, slipper fri, er skamfuld ud over det sædvanlige, og møder en coach som bruger mine metoder, og som får vendt op og ned på hendes liv som hun aldrig troede var muligt.

Dette er hvad læsere skriver om bogen:

  • Anne Værgman

    “En rigtigt page turner.... aldrig har jeg læst en bog på så kort tid! Vi kender hende allesammen, hovedpersonen Charlotte, hvis småstressende leverpostejsliv tager en drastisk vending. Men det viser sig at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. En perfekt blanding af spænding, begær, psykologi. En smuk fortælling om hvordan vi kan skabe det liv vi drømmer om. De varmeste anbefalinger herfra. ”

  • Anne Værgman

    ““En bog fyldt med drama, lektioner i personlig udvikling og en historie der fænger helt ned i maven. Dette er ikke en bog; det er en transformerende oplevelse der venter på dig”. ”

    AndersHansen.com

Bogens titel: Når omvejen kalder

Forfatter: Anne Værgman

Bogen er en roman med drama blandet med personlig udvikling. Vi følger hovedpersonen Charlotte, som lever et helt almindeligt familie liv indtil den dag hvor hun henter jordbærkage til kollegerne og bliver kidnappet. Under kidnapningen finder hun sider af sig selv som hun ikke kendte. Hun slipper fri, og da familien vender hende ryggen er hun så heldig at støde ind i nogle personer der lever livet på en helt anden måde. Hun møder bla. en coach som guider Charlotte til et helt nyt liv, om hun aldrig havde drømt muligt. 

Klik her for køb af "Når omvejen kalder"

Kampagne pris kr. 165,00 inklusiv moms og fragt i DK.

Bogen er fremme på 1-2 dage. 


Følge evt med i facebook gruppen Drømme- og mindset mentor Anne Værgman hvor jeg sommetider fortæller om bogen og om nogle af de værktøjer som er en del af bogen. 


Facebook gruppe
IMG_2448